Bøf og Brøl

Vestjysk vildmarksluksus i verdensklasse

Hedevang Outdoor og Nr. Vosborg inviterer hvert år til en natur- og gastronomioplevelse i særklasse. En kæmpe samisk lavvu midt i Klosterheden Plantage danner rammerne om en aften med skovens kronede konge i centrum: kronhjorten.

Aftenen starter med en varm velkomst ved bålet, inden vi finder plads i det flot pyntede telt med levende lys, hvide due, højstilkede glas og kronhjorteskind. Her er kokke og tjenere flyttet ud midt i Klosterheden og vil servere retter af de unikke, vilde råvarer, som den vestjyske natur har at byde på. De vil naturligvis også sørge for, at der er rigeligt med vin i glassene undervejs.

Når mørket har lagt sig, skal vi på vandretur i aftenmørket med petroleumslygter i hånden. Her får I forhåbentlig lov til at opleve Kronhjortens imponerende brunstbrøl.

Det store telt er opvarmet med en åben pejs i centrum, og næsten hundrede stearinlys sørger for, at stemningen bliver helt unik. Vi tillader os at kalde det verdensklasse (også selvom vi ikke er meget for at prale).

Ved bestilling i god tid er der normalt mulighed for overnatning i lækkert dobbeltværelse på Nørre Vosborg inkl. deres skønne morgenbrunch med hjemmelavede og lokale specialiteter. Overnatning og transport til og fra Klosterheden aftales ved direkte henvendelse til Nr. Vosborg,

18.00 Lun velkomstdrink fra bålet

18.30 Fire-retters menu på vestjyske råvarer med særligt afstemt vinmenu

21.00 Gåtur i plantagen, hvor vi skal lytte til Skovens Konge

22.30 Aftenkaffe med fyldte chokolader

23.30 Aftenen slutter

I 2020 afholdes der bøf og brøl følgende datoer: 12/9, 18/9, 25/9 og 3/10.
Der er et begrænset antal pladser.

Du skal medbring: Gode travesko, og overtøj til en stille vandring en september aften.

Forsideflise_svampe

Fakta omkring Bøf og Brøl

Pris 1.295 kr.

}

Varighed

ca. 6 timer

Mødested

Gl. Landevej 47, 7620 Lemvig

Årstid

Efterår

Antal

max. 45

Interesseret i at høre mere?