Foredrag

Ja ja, han snakker – men han har faktisk noget på hjerte

Det er muligt, at ham fra Hedevang Outdoor bare snakker, men han har faktisk noget på hjerte – og det er det vigtigste, når man skal berøre og betage andre mennesker.
Listen over foredrag bliver længere over tid, og vil rumme en bred palet af emner indenfor det, der fylder, glæder, skaber eftertanke og livsmod – naturligvis i en solid kombination med vestjysk natur.

Vestjylland – i kuling fra Harboøre + det løse
Et foredrag om, hvad Vestjylland og vestjyder er rundet af, og hvordan det barske liv i landets mest forblæste egne viser sig i både folkesjælen og landdelens meget lange træer, den vilde natur og det storslåede landskab.
Foredraget tager et personligt udgangspunkt i Jens’ egen livsbane og forklarer, hvorfor han ikke kan forstille sig at bo andre steder end her, hvor kragerne vender.

Naturens indvandrere
Det moderne menneskes måde at rejse og leve på har ændret sig markant over få årtier.
Vi kan hurtigt komme rundt i en globaliseret verden, men i vores kølvand følger en stor gruppe af blinde passagerer i form af udenlandsk flora og fauna – og nogle af dem har vi endda i den bedste mening og med vilje selv slæbt ind over grænsen.
Foredraget handler om positive og negative sider af ”naturens indvandrere”.

Måske egnet
I 9. klasse mente dansklæreren, at det med gymnasiet nok ikke var en vej at gå.
Bøvlet skolegang kan nogle gange give krøllede hjerner. Det er et faktum, at folk med ordblindhed ofte ender i store stillinger sammen med tidligere spejdere, når der skal tænkes nyt….
”Måske egnet” er et foredrag om, hvordan man kan skabe både virksomhed og egen lykke uden et eksamensbevis fyldt med topkarakterer, bare vejen brolægges med optimisme og iværksætteri.

Når livet dykker – og mennesket rykker
Et foredrag, der går tæt på sorg og glæde og, hvordan livet og sjælen udvikler sig efter store omvæltninger og uventede tab.
”Når livet dykker – og mennesket rykker” tager udgangspunkt i Jens’ egen fortælling om, hvordan livet kan forme sig, når man bliver forældreløs som 21-årig, og hvordan fokus derefter ændrer sig.
Måske der faktisk er hold i udtrykket: ”Det du ikke dør af, gør dig stærkere”?

Forsideflise_svampe

Fakta omkring foredrag

Fra 2.500,-

+ kørsel

}

Varighed

1 – 2 timer

Mødested

Hele landet

Årstid

Efter aftale

Antal

1 – 200

Interesseret i at høre mere?