Teambuilding og firmatur
Når firmaturen skal tænkes lidt ud af boksen…
Nedtællingen til en dag ”out of office” kan begynde – vi står klar til at skabe rammerne og indholdet for jeres fælles oplevelser.
Til dato har vi aldrig lavet to forløb, der var ens – vi sammensætter altid et firma-event med udgangspunkt i jeres ønsker og individuelle behov.
Et gennemgående element, der altid er i fokus, er det mentale og fysiske velvære, der opstår, når vi er sammen om aktiviteter i naturen.
Når I river en dag ud af kalenderen, skal det ikke kun kunne aflæses på bundlinjen, men også i flere smil og grin i hverdagen bagefter.
Måske kører det bare hos jer, og måske er der noget der skal fejres? Måske mangler I inspiration til at få hul på det, der er bøvlet og fylder i hverdagen såsom stress, dårlig trivsel eller nedadgående arbejdsglæde? Eller måske mangler I værktøjer til at forbygge en ubalance mellem arbejde og fritid?
Når vi skal sammensætte jeres dag, inddrager vi tit en eller flere af vores samarbejdspartnere.
I får den bedste oplevelse, når I møder de mennesker, der er eksperter inden for hver deres felt.
Vi lover at levere en dag i trygge rammer, hvor alle kan være med uden at føle sig presset ud i noget – alle skal gå gladere hjem med en følelse af at have hold-ånden med i rygsækken.
Eksempel 1 – hele dagen:
- Gruppen får GPS-koordinat til mødestedet i skoven
- Velkomst med gourmet-morgenmad ved bålet
- Fællesaktivitet – fx ”Kendismordet”
- Samarbejde om at lave frokost – levende taskekrabber
- Bunkers og bævere på MTB
- 3 timers oplæg om stresshåndtering ved ekstern konsulent
- Aftensmad i skoven eller hos ekstern samarbejdspartner
Eksempel 2 – efter fyraften:
- Mødested i skoven
- Bueskydning og øksekast
- Samarbejde om aftensmad med Michelin-kok
- Naturvandring efter bævere eller krondyr i tusmørket
- Bålkaffe i skoven
Eksempel 3 – over middag
- Velkomst og intro
- Teambuilding-aktiviteter
- Den store kagedyst + kaffe
- Sanketur i naturen (svampe, østers, rejer etc.)
- Aftensmad af de sankede ingredienser
Eksempel 4 – to dage
- Intro og velkomst i skoven, ved havet etc.
- 3 timers forløb med ekstern konsulent, fx ”Det gode arbejdsklima”
- Middag: let bålmenu
- Fortsættelse af formiddagens emne – nu i praksis
- Aftensmad i skoven som teamøvelse m. gourmet-kok
- Overnatning på lokal højskole eller i skoven
- Morgenmad
- ”Jeres formiddag” – jeres interne møde om fremtidige mål
- Uformel middag/eftermiddag
- Frokost ombord på VLTJ
- Thyborøn: sælsafari og tur m. MaxiTours
- Fælles afgang fra Vestjylland